Et årti er gået, og der er sket meget indenfor madkultur siden 2010’erne. Mange danskere har fået øjnene op for nye råvare, og laver nye spændende retter inspireret fra f.eks. Asien. Der har været mange nye madtrends som vegetarisk, økologi og LCHF. Men når det kommer til vores hverdagsmad, kan du så se de trends?

Svaret er faktisk nej. En befolkningsundersøgelse viser at 4 ud af vores 5 favoritretter fra 2015 er de samme som i 2019, og top tre er præcis de samme, nemlig stegt kylling, kødsovs og frikadeller.

Top fem over danskernes favorithverdagsretter i 2015

  1. Stegt kylling: 56 procent
  2. Pasta med kødsovs: 51 procent
  3. Frikadeller: 47 procent
  4. Hakkebøffer med brun sauce og kartofler: 43 procent
  5. Lasagne: 40 procent

Top fem over danskernes favorithverdagsretter i 2019

  1. Stegt kylling: 55 procent
  2. Pasta med kødsovs: 53 procent
  3. Frikadeller: 51 procent
  4. Gryderet: 46 procent
  5. Lasagne: 46 procent

Men hvordan kan det være vores favoritter er de samme som i 2015? Fordi der er sket så meget i Danmark når det kommer til mad. Vi har haft mange madtrends som blandt andet nordisk mad revolution, vegetarbølgen, protienhype, LCHF, økologi og mange flere. Og i takt med globaliseringen bliver vi mere og mere inspireret af madkulturer fra hele verden. Alligevel er vores favoritter stegt kylling, kødsovs og frikadeller ligesom for fem år siden.

Det kan virke mærkeligt, men for mig giver det faktisk god mening. Jeg tror at der er flere grunde til at livretterne er de samme.

Først og fremmest så er det ikke særlig specifikke favoritter. Stegt kylling – der står ikke noget om hvad den serveres sammen med kyllingen. Det kan sagtens være i selskab med en bestemt salat eller kulhydrat. Der står heller ikke noget om hvad det er for en frikadelle, jeg ser flere og flere som laver utraditionelle frikadeller, i stedet for den klassiske danske. Gryderet, hvis det ikke er uspecifikt ja så ved jeg snart ikke hvad der er, det kan jo være alt fra en Asiatisk karry til en Mexicansk pozole.

For det andet, så vælter man ikke bare lige favoritter af pinden, når det kommer til hverdagsmad. Det er dem vi kender og elsker og vi ved lige præcis hvordan de skal laves. Det gør dem dejligt overskuelige at lave i hverdagen, i stedet for en ny spændende opskrift man lige har fundet. Som sagt så tror jeg at den frikadelle som danskerne får i dag, er lidt anderledes sammenlignet med den fra 2015. For det er ofte det, som sker med mad. Man holder sig til det man kender, men løbende ændrer eller tilføjer man noget til ens opskrifter. Hvis man tager den frikadelle som jeg laver mest lige nu, så er der stor forskel til den klassiske danske, men det er stadig en frikadelle.

Det er den hurtigste måde jeg laver mine frikadeller. Der er flere steps som man kan bruge for at give den endnu mere smag. Men det kan du selv eksperimentere med, her er den nemmeste og hurtigste.

Ingredienser:

½kg Hakket kyllingekød

2 Mellem løg

1 Gulerod

2-3 hvidløg

1-2 dl havregryn

½ chili

1 dl chiafrø

1 æg

3 spsk Olivenolie

Krydderier:

Salg og peber

Soyasauce

Timian

Rosmarin

Spidskommen

Oregano.

Karry

Fremgangsmåde:

Jeg bruger en foodprocessor/blender for at gøre det endnu nemmere.

  1. Først så smider du havregrød og chiafrø i og giver det en god tur, så havregrynet ikke er så groft.
  2. Skær løg, gulerod, hvidløg, chili ud i nogle mindre stykker, de skal i foodprocessoren så ingen grund til at skære det småt. Blend det til det har den konsistens du gerne vil have, nogle gange blender jeg det helt fint, og andre lader jeg nogle stykker være for at give noget variation.
  3. Smid dine krydderier i. Det har jeg ingen målestok på. Det kommer an på dagen og hvad jeg har lyst til, så prøv dig frem. Men lad være med at overkrydder det, der er nemlig en masse smag i grøntsagerne.
  4. Læg dit kød i sammen med ægget, soyasaucen og olien, også blend indtil det har samlet sig. Hvis den er for tør eller våd tilpasser jeg den med enten olie, soyasauce, lidt mel eller havregryn.

Og der har du den, en dejlig nem frikadelle. Ofte smider jeg det grønt jeg har i køleskabet i. Det kan være alt fra peberfrugt, svampe eller broccoli, så tilpas den til hvad du bedst kan lide og prøv dig frem med nye ingredienser.