I 2019 kom der mange forskellige madtrends frem. Bl.a. mere bæredygtighed i form af mere plantebaseret kost og grønnere indpakning. Nogle trends er kommet for at blive, imens andre løber ud i sandet. Her fremhæver jeg 5 af de populære madtrends fra 2019.

Plantebaseret mad

Som de fleste nok har lagt mærke til, så spiser flere og flere plantebaseret mad. Det betyder ikke at folk er blevet vegetarer, men i større grad skifter folk kødet ud med plante protein i stedet. Mange skærer bare ned på kødet i dagligdagen, ved at tage et mindre stykke og så spise mere salat i stedet. Derudover er rødt kød for mange blevet mere en luksus spise, som man ikke får i hverdagen.

Der er også kommet flere veganske alternativer på markedet, såsom plantefars, plante kylling og vegansk mayonnaise.

Sund is

Der er noget fantastisk ved en kugle is! Det giver bare det sidste pift til mange desserter, eller for sig selv i en skål med chokolade stykker, friske bær eller nødder. Der er flere og flere som er begyndt at lave deres egne sunde is, baseret på f.eks. avocado, tahin eller kokosvand. Jeg tror der vil komme langt flere veganske varianter på is, og at man i større grad vil begynde at lave dem selv derhjemme.

Ingredienser:

  • 2 avocadoer (det er vigtigt at de er tilpas modne)
  • 2 spsk. mælk (prøv f.eks. min opskrift på mandel- og havremælk)
  • 1 spsk. honning (eller andet der søder)
  • Saften fra en kvart lime (eller citron)
  • Knivspids salt

Fremgangsmåde:

  1. Blend avocado, mælk, honning, salt, og saften fra lime med en stavblender (eller hvad du har af køkkenredskab).
  2. Avocadomassen skal være ensartet og uden klumper.
  3. Stil avocadomassen på køl i fryseren i ca. 3-4 timer (eller natten over).
  4. Tag isen op af fryseren 10 minutter før den skal spises.

Mad som medicin

Mad bliver mere og mere forbundet med personlig sundhed. En lang række livstilssygdomme såsom fedme, diabetes og hjertekarsygdomme kan mindskes hvis ikke undgås helt ved at leve en sundere livsstil. Det har givet en stor efterspørgsel på fri-for (f.eks. fri for tilsatte stoffer) og rig-på- produkter (f.eks. rig på vitaminer). Det er en ting som virkelig adskiller de yngre generationer fra de ældre, der er meget mere fokus på at spise sundt i dag.

Sunde snacks

Ligesom sunde desserter, er der også flere som vil have et sundere alternativ til snacks og slik. Snacks som nødder, myslibarer og ovnbagte chips er i fremgang. Her har du min opskrift på nogle lækre sprøde søde kartoffelchips.

Ingredienser:

  • 1 sød kartoffel.
  • Olivenolie.
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

  1. Forvarm din ovn på 200 grader.
  2. Tag en skræller og brug den til at lave tynde skiver af din kartoffel.
  3. Hæld dem i en frysepose, og tilsæt olivenolie, salt og peber ned til og ryst godt og grundigt.
  4. Fordel det ud på en bradepande med bagepapir, og sæt det i ovnen.
  5. Hold godt øje med det, og tag det ud når de er sprøde og lækre, det er mellem 10-20 minutter alt efter smag.

Du kan altid bruge flere eller andre krydderier for at give chipsene en twist. Der kan jeg godt lide løg pulver, hvidløgs pulver og lidt timian.

Lokale råvare

Der er flere og flere som gerne vil have lokale råvarer. Historien bag produktet fylder mere i dag end det gjorder for få år siden, og sammen med den her trend kommer special varer også. Der er noget særligt ved at drikke en Bornholmsk specialøl frem for Carlsberg. Eller en blomsterhonning man købte i en gård butik frem for den på hylden i supermarked.